Vores spilleinspiration stammer mest fra traditionel dansk folkemusik. Vi spiller de melodier, vi bedst kan lide, og de danse vi synes er sjove eller gode – gerne med en lille tekststump, og mange schottis, som vi er ret vilde med!
Vi har spillet sammen i mindst 30 år. Den fælles glæde over at spille og danse har holdt sig levende, frisk, sprudlende og festlig. Vi spiller ud over scenekanten med øje for, hvad der får et bal til at hænge godt sammen og smilet frem hos danserne.