Polska

Polska er den svenske samlebetegnelse for en gammel, men stærkt nulevende form for musik i 3-takt. Dansen har varierende former gennem Skandinavien. I Norge hedder det pols, i Danmark polsk dans. Ud over denne magiske pardans bliver der også spillet op til fx scottish og vals.

Vi mødes en til to søndage om måneden, kl. 17.30 – 21.00.

Nye dansere er meget velkomne, og man kan starte når som helst i sæsonen.

Hver balaften starter med 1 times trinundervisning med Christian Ludvigsen og Birthe Jørgensen. De beslutter fra gang til gang hvilken dansetype man vil fokusere på. Kan du danse sønderhoning, er du godt hjulpet – så ordner Christian og Birthe resten!

Selve ballet starter kl 18.30, hvor såvel nye som erfarne dansere er med for at nyde dansen, øve sig og hygge sig sammen.

Vi bruger altid levende musik, med skiftende spillegrupper fra gang til gang. Der bliver serveret musik til mange forskellige varianter af polskadans, også altid med mulighed for at træne aftenens øvedans.

Undervejs hygger vi os med kaffe og brød for 20 kr pr person.

Se i kalenderen hvornår der er polska og hvem der spiller.

Kontakt:
Birthe Jørgensen 51 74 45 61
Christian Ludvigsen 25 13 19 50