Århus Folkemusikhus er også andet end baller og undervisning i musik, sang og dans.
Når vi holder Cafredag prøver vi at skabe en hyggelig aften, også for dem der ikke kan spille på et instrument eller ikke bryder sig om at danse. Fælles for arrangementerne er, at det handler om folkekultur. Det kan være:
- Foredrag om og med sangere og eventyrfortællere og spillemænd og deres musik og deres musikinstrumenter.
- Sangcafé med fællessang og hvor deltagerne selv får mulighed for at synge en sang.
- Optræden med spillegrupper, dansegrupper og sanggrupper.
Ofte vil der være lidt godt til halsen og til ganen, og vi sørger også for, at der i løbet af aftenen bliver mulighed for at danse.
Vi afholder som regel 2 – 3 caféer pr. sæson. Se hvornår i kalenderen
Mere: Der kommer en grundig omtale af de enkelte arrangementer på facebook. Omtalen vil også blive sendt ud pr. mail til de medlemmer, der er tilmeldt foreningens mailgruppe.