Persondatapolitik

ORIENTERING OM INDSAMLING AF MEDLEMMERNES PERSONOPLYSNINGER i Århus Folkemusikhus (ÅFMH) Efter databeskyttelsesforordningen, der trådte i kraft den 25. maj 2018, skal vi orientere vores medlemmer om hvordan vi håndterer de oplysninger, vi får om foreningens medlemmer. HVILKE OPLYSNINGER HAR VI OG HVAD BRUGER VI DEM TIL? Vi registrerer kun information som er relevant, nødvendig og tilstrækkelig for at kunne håndtere medlemskab og fremme kommunikationen i foreningen. Vi behandler kun almindelige personoplysninger: navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Oplysninger hentes kun fra det enkelte medlem og videregives ikke. Oplysningerne bruges ved – opkrævning af medlemskontingent – information om vores aktiviteter, via medlemsbladet, email, telefon og facebookgruppe – aflysninger, via email, telefon og facebookgruppe – medlemsliste med kontaktoplysninger, der kun distribueres på papir, med posten, direkte til medlemmerne. Alle oplysninger slettes når et medlemskab ophører. I få tilfælde skal der indhentes oplysninger om person- og kontonummer, fx når nogen har lagt penge ud til indkøb, eller i forbindelse med udbetaling af honorar til eksterne spillegrupper. Disse oplysninger kommer ikke i databasen, og slettes så snart betalingen er gennemført. Vi har behandler ikke, og registrerer ikke nogen personfølsomme oplysninger. FOTOS I forbindelse med arrangementer kan der blive taget situationsbilleder, der offentliggøres på hjemmeside, facebook og medlemsblad uden samtykke. Portrætbilleder vil derimod kun blive brugt med personens godkendelse. HVEM HAR ANSVAR FOR HÅNDTERINGEN AF MEDLEMSOPLYSNINGER? Foreningens bestyrelse er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger vi får ind, og det er kun kassereren og redaktøren der har adgang til databasen. Hvem der aktuelt har det tekniske dataansvar, kan, ligesom kontaktoplysninger for hele bestyrelsen, ses i medlemsbladet Århus Folkemusikhus Nyt og på hjemmesiden www.aafmh.dk. MEDLEMMERNES RETTIGHEDER Et medlem har ret til at få at vide hvilke oplysninger ÅFMH gemmer om vedkommende, og kan til enhver tid bede om at få rettet eller slettet oplysninger. Det gør man ved at rette henvendelse til bestyrelsen. Du kan klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde vi behandler dine personoplysninger på. Datatilsynets kontaktoplysninger findes på www.datatilsynet.dk. 
Bookmark permalink.